Ofte stillede spørgsmål om asbest
Hvad er asbest?
Asbest er et naturligt forekommende mineral, der tidligere blev brugt i mange byggematerialer på grund af dets gode egenskaber som isolering og brandhæmning. Asbest består af meget fine fibre, som er så små, at de kan være svære at se med det blotte øje.
Er asbest farligt?
Asbest er sundhedsskadeligt og du skal så vidt muligt undgå at blive udsat for asbest.
Problemet opstår, når asbestfibrene frigives og bliver indåndet. Disse fibre kan trænge dybt ned i lungerne og forårsage alvorlige sygdomme som asbestose, lungekræft og mesoteliom. Det kan tage mange år, før sygdommen viser sig, efter man er blevet eksponeret for asbest.
Hvor kan man støde på asbest?
Asbest er blevet brugt i en lang række produkter, før det blev forbudt.
Der hvor man som boligejer oftest støder på asbestholdige materialer er ældre eternitplader, gammel isolering på rørbøjninger og i fliseklæber - altså den cementbaserede lim, som fliserne er monteret med.
Nogle andre eksempler kan være fuger, forskellige gulvbelægninger, puds og spartelmasser.
Hvor kan du støde på asbest?
Asbest er blevet brugt i en lang række produkter, før det blev forbudt.
Der hvor man som boligejer oftest støder på asbestholdige materialer er ældre eternitplader, gammel isolering på rørbøjninger og i fliseklæber - altså den cementbaserede lim, som fliserne er monteret med.
Nogle andre eksempler kan være fuger, forskellige gulvbelægninger, puds og spartelmasser.
Hvordan håndterer du asbest?
Hvis du mistænker, at der er asbest i din bolig, anbefales det generelt, at du lader professionelle saneringsfirmaer håndtere de asbestholdige materialer.
Fra den 1. januar 2025 er der krav om en særlig autorisation hvis du skal nedrive asbestholdige materialer. Det er altså kun autoriserede virksomheder og håndværkere, der må nedrive materialer, som indeholder asbest.
Du må dog fortsat gerne udføre "kortvarigt nedrivningsarbejde af mindre karakter, såsom nedtagning af enkelte tagplader eller fliser med asbest".
Selv ved kortvarige asbestarbejder er der dog en række vigtige retningslinjer som du bør følge:
Beskyt dig selv: Brug åndedrætsværn med P3 filter, beskyttelsesdragt og handsker.
Afgræns området: Sørg for, at det område du arbejder i er forsvarligt afskåret fra øvrige dele af lokalet/boligen.
Undgå at støve: Minimér spredning af støv.
Affald: Sørg for at affald er pakket grundigt ind i tæt plastik. Affald gøres vådt/fugtigt så det ikke støver og pakkes i to lag plast. Affald skal afleveres til en godkendt modtager.
Grundig rengøring: Sørg for at arbejdsområder rengøres grundig. Alle overflader støvsuges grundigt med støvsuger med påmonteret HEPA-filter. Efterfølgende aftørres med fugtige klud. Anvend engangsklude. Efter 24 timer gentages rengøringen. Affald fra rengøring bortskaffes som asbestaffald.
Kontrol: Efter rengøring må der ikke være støv på overflader. Rengøring kan kontrolleres ved, at der udtages Asbest-Støvprøver.
Er du blevet udsat for asbest?
Udsættelse for asbest skal undgås. Punktum!
Hvis du er blevet udsat for asbest, er der desværre ikke noget at gøre ved det. Men slå koldt vand i blodet. Det er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at du bliver alvorligt syg.
Erfaring viser, at asbestrelaterede sygdomme oftest ses hos folk som har arbejdet med asbest og derfor har været udsat for væsentlige mængder asbest.
Arbejds- og Miljømedicinsk afdeling på Bispebjerg Hospital oplyder at:
"Hvis man har opholdt sig i lokaler med forurening fra asbestholdige materialer, uden at man selv har håndteret asbest, vurderes risikoen for ubetydelig".
Er du bekymret skal du kontakte egen læge.
Kan jeg få testet min bolig for asbest hos jer?
Det korte svar er ja!
Hos Skimmeland kan du få undersøgt, om materialer eller støv indeholder Asbest. Det kan være relevant hvis du skal renovere eller nedrive bygningsdele, som du mistænker for at indeholde asbest - eksempelvis tagplader, fliseklæber eller rørisolering.
Det kan også være relevant, hvis du har en mistanke om, at der er sket en forurening med asbest, eller hvis du ønsker at foretage kontrol efter nedrivning og rengøring efter asbestholdige materialer.
Bestil prøver her, for undersøgelse af asbest i din bolig.
-
Skimmelsvamp - Mycometer-test
Normalpris 895 krNormalprisStykpris / pr. -
Skimmelsvamp - DNA test
Normalpris 1.975 krNormalprisStykpris / pr. -
Asbestanalyse - materialeprøve
Normalpris 875 krNormalprisStykpris / pr. -
Asbest - støvprøve
Normalpris 875 krNormalprisStykpris / pr.
